Fyldte porto bello svampe
Porto-bello’er er bare brune champignoner, der er blevet voksne. Derfor er de perfekte til at fylde med lækre sager og putte i ovnen.
4 store porto bello svampe
1 håndfuld hakket persille
1 håndfuld hakket basilikum
3 soltørrede tomater i olie, hakket
1 dl bouillon
1 stor skive lyst brød
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
Steg løget blødt på panden 1 spsk olie, lad hvidløget stege med et minut, og tag af varmen. Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen svampe og halvdelen af bouillonen. Rør godt rundt og smag til med salt og peber. Hiv stokkene af svampene og smør dem på oversiden med lidt olie. Stil dem i et ildfast fad med bunden op, og fordel fyldet i dem. Hæld 1-2 spsk Bouillon over hver. Dæk med folie og ind i ovnen. De skal bage ca 40 min, derefter 10-15 min uden folie. Det er vigtigt at fyldet bliver gyldent og sprødt, hvis det ikke tager farve, så skru op og giv dem 5 min mere.
Skriv et svar