Grillet peber-salat med squash
Denne salat er smuk at se på, og så smager den virkelig godt. Vil du gøre lidt ekstra ud af den, kan du også tilsætte bagte auberginer (auberginer skæres i ½ cm skiver, pensles med olie, drysses med salt og peber. Bages ved 250 grader til de er møre – 15-20 min). De giver den der lidt cremede konsistens, som gør salaten ekstra spændende
3 røde peberfrugter, kerner og stilk fjernet, skåret i 6 både
2 mellemstore squasher
Dressing rørt af 2 spsk olivenolie 1 tsk citronsaft, salt og peber
Evt lidt hakket basilikum til pynt
Tænd ovnen på højeste grill-program. Læg peberfrugterne med skindsiden op på bagepapir. Sæt dem helt op til grillen og bag dem til de er blevet plettet med sort, ca 5-10 min. Put dem i en plastikpose og luk den til, lad hvile til de er håndvarme. Pil skindet af.
Damp squasherne hele i en tætsluttende gryde til de er let møre ca 10-15 min. Det er rart at have en af de der mormor-agtige fold-ud damp-riste, som passer ned i alle gryder. Ellers kan du lægge dem på en tallerken, som passer ned i gryden. Hæld i begge tilfælde en cm vand i bunde af gryden, bring i kog og skru ned.
Skær de peberfrugterne i smallere strimler. Sær squasherne i halve på langs, og på tværs. Skær hver kvarte i strimler. Arranger det pænt på et fad. Her kan du lege lidt med farver og mønstre hvis du er den type, eller bare blande det hele sammen hvis du ikke er. Fordel dressingen over og server.
Skriv et svar