Drømmekage (vegansk)

 

Ingredienser:
7,5 dl mel
5 dl sukker 
2 tsk. bagepulver
1 tsk. Salt (ikke groft salt)
5 dl vand
1,5 dl olie

Glasur

75g vegansk margarine
4 dl kokosmel
4 dl brun farin
1/2 dl soyamælk
1 tsk kanel (kan udelades)

Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser først, og put derefter vand og olie i. Rør dejen til den er en jævn masse. Dejen hældes i en bradepande med bagepapir.
Bages i 30 – 40 min. ved 200 grader.

Glasur: bland ingredienserne i en gryde, varm op og fordel over kagen. Sæt kagen tilbage i ovnen og bag yderligere 5 min.

20 kommentarer to “Drømmekage (vegansk)”

  1. vhs Says:

    1000 tak for opskriften! Jeg ledte netop efter en opskrift på vegansk drømmekage (til min veganske og udenlandske kæreste, som skal prøve danske kager) og var ved at give op, for kage-opskrifter, der kræver 6 æg kan sjældent veganificeres. Men den her er jo utroligt simpel: der er ingen hokus-pokus med mystiske frø, der skal blødes op i vand eller noget. Det er bare en simpel kage-opskrift, der tager nogle få minutter, og den er nøjagtig lige så god som den traditionelle med æg.

    Jeg troede ikke det var muligt at lave en kage der er så luftig uden enten æg eller komplicerede og mystiske snyde-æg, men det var jo pærelet, og den er virkelig luftig og lækker.

    mange tak!

  2. mamogensen Says:

    Selv tak, jeg er virkelig glad for at du kunne bruge den. Jeg er også selv overrasket over at man slet ikke savner æggene. Du må sige til, hvis der er andre kager du vil prøve, så skal jeg gerne prøve at skaffe dem i vegansk udgave.

  3. vhs Says:

    Altså.. jeg er gift med en amerikaner, som dels er veganer og dels elsker bagværk. Og jeg elsker at lave mad, så jeg har gerne villet præsentere hende for veganske versioner af dansk mad (for eksempel stegt tofu og persillesovs og lignende) og bagværk. Jeg er fra Fyn og brunsviger er ret let at lave uden æg, men drømmekagen overraskede mig. Jeg ville gerne kunne finde æggefri lagkagebunde, men har ikke fundet nogen, og jeg tror ikke rigtigt at det vil være besværet værd at bage dem selv?

    Men hvis du har andre gode veganificerede kage-opskrifter, så sig endelig til.

  4. mamogensen Says:

    Alle kagerne her på siden er veganske, det ved jeg ikke om du lagde mærke til. Men hvis hun er amerikaner bliver hun nok ikke så overrasket over hverken muffins eller æblekage.
    Men du kan prøve chokoladekagen, der er lidt klassens time i Ballerup over den, som måske egentlig er ret danskt.

    Mht lagkagebunde: De er ellers ret nemme at bage selv, men de bliver nok svære at klare uden æg. Jeg skriver her igen, hvis jeg finder ud af noget.

    Vh Marianne

  5. Ole Says:

    Chokoladekagen med rittersport må jeg prøve. Jeg skal lige have skaffet en rittersport med marcipan først – det kan findes her i USA. Jeg skal bare lige finde ud af hvor.

  6. Ole Says:

    hov… det er mig, der også skrev under navnet “vhs”🙂

  7. Anja Says:

    Den skal absolut afprøves…
    Lige med det samme!

  8. Ole Says:

    jeg vender lige tilbage hertil fordi jeg vil lave drømmekage igen.

    I mellemtiden har jeg – for nogle måneder siden prøvet din opskrift på chokolade-kage med Rittersport. Det tog lang tid at finde Rittersport marcipan – de har det i USA, men det var altid udsolgt. Men endelig lykkedes det altså.
    Den blev rigtig god, men jeg ved ikke om jeg gjorde noget “forkert”, for den blev nærmest sådan brownie-agtig (lidt sej på den lækre måde). Det gjorde dog bestemt ikke noget.

    Nå, nu vil jeg kaste mig over den drømmekage igen🙂

    • mamogensen Says:

      Åh, det er lykkedes dig at knække koden – veganske brownies. Så heldig har jeg ikke været, og jeg har da prøvet lidt af hvert. Sært, at det skulle lykkes med en af mine egne favorit-opskrifter. Hvad mon du gjorde “galt”?

  9. Jette Says:

    Hej.
    Vil lige høre hvor mange personer der ca er til i den kage..
    Skønt med kageopskrifter uden æg, jeg kan ikke tåle æg – bare at røre ved dem, kan give mig den farligste allergiske reaktion.
    Men min søn har afslutning i børnehaven, ca 50 børn.. Skal der mon bages 2 af den.. Eller kan du anbefale en anden??🙂

    • mamogensen Says:

      Håber du stadig kan nå at bage. Jeg bruger en bradepande på ca. 30 gange 20 cm. Så du kan nok roligt lave 2. Eller 3. Så kan du håbe på rester…

  10. Karoline Says:

    Jeg er lige i gang med at bage den, og det dufter så godt! Jeg har puttet 1 tsk. vanille i, som med den traditionelle.
    Ps: Supergode opskrifter, som jeg længe har kigget efter, da vi her i min by (i Grønland!) altid løber tør for æg om foråret.

  11. Karoline Says:

    Hej! Jeg bagte drømmekagen i går, den blev rigtig lækker! Jeg vil bage den til fødselsdage fremover, for den er meget nem at lave. Jeg lavede den dog med almindelig margarine og mælk, da vi ikke er veganer eller allergikere. Vi løber bare tør for æg i løbet af foråret her i min by (i Grønland), så det bliver meget svært at finde gode opskrifter, man kan bruge. Så det er en stor glæde ENDELIG at kunne bage helt almindelige kager, uden at lave mærkelige erstatninger for æg. Tusind tak, fordi du deler de dejlige opskrifter med os!

  12. Bianca Says:

    Hejsa
    jeg har bagt drømmekagen idag, den er super lækker, men jeg tror jeg har gjordt et elle andet galt (er ikke ligefrem super god til at bage)
    Det er nogle super indbydene opskrifter du har lagt ind.
    Jef er dog ikke vaganer men kan ikke så godt tåle mælk og sådan noget som æg det er ikke noget som jeg så tit har hjemme.🙂

  13. Lene Says:

    Drømmekagen dufter rigtig dejligt, men også jeg må have gjort noget galt, for den hævede næsten ikke, og fylder ikke meget i bradepanden..
    Har før haft “besvær” med at få kager til hæve, mon det er bagepulver jeg behandler forkert?
    Gode råd ønskes!
    Men ellers tak for en nem og god opskrift, når man ikke lige har æg ved hånden.

    • mamogensen Says:

      Hmm. Jeg ved det ikke helt, for den er altid blevet luftig, når jeg bager den. Men jeg kan i hvertfald prøve at gætte:
      Måske er melet for “tæt”, altså rystet for godt sammen ved transport. Det kan man løse ved at hælde det igennem en sigte sammen med bagepulveret. En endnu hurtigere, men knap så grundig måde er, at røre lidt i melet/bagepulveret med en gaffel.
      Måske er bagepulveret ikke fordelt godt nok i dejen. Det kan du igen løse, ved at røre de tørre ingredienser igennem først.
      Måske har din ovn den forkerte temperatur. Det kan du egentlig bedst finde ud af, ved at skaffe dig et ovntermometer.
      Endelig kan det være en løsning at bage dem som muffins, det kan næsten ikke gå galt. Jeg har godt nok ikke prøvet drømme-muffins, men det lyder egentlig som om det kunne blive rigtig lækkert. Det må jeg vist eksperimentere lidt med.

      Held og lykke!

  14. Hej Says:

    Min erfaring med denne opskrift er desværre at de ikke ville blive brune og gennembagte selvom de bagte længere end opskriften foreskriver. Den fik vist 40 min. så blev den taget ud. Den smagte ok, men det er ikke en opskrift jeg vil følge igen, når den mislykkedes med et så dårligt resultat. Undskyld.

    • Grønne Mor Says:

      Helt ok. Jeg tror altid, at man kan have uheld med en opskrift, og så er det klart ikke en man vender tilbage med. Gad vide hvad der gik galt, den plejer ellers at fungere godt.

  15. Mia Says:

    Har lige prøvet din opskrift og den smagte rigtig lækkert. Jeg ELSKER drømmekage og var godt nok lidt skeptisk med at prøve en vegansk udgave, men hold nu op, hvor var den god! Det er ikke sidste gang jeg prøver vegansk mad🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: