Kikærter i karry

kikc3a6rter-i-karry1

Det bliver hele tiden nemmere at være vegetar. Folk har som regel hørt noget om at det gavner miljøet, at det skulle være godt som slankekur, eller at Julia Roberts også er det, og hun ser da dejlig ud. Ja og så smager det jo herligt, det må man indrømme.

Selv i den traditionelle kantinemad, er der små lyspunkter for os grønne. Selvom jeg ofte må nøjes med en bunke grøn salat og en ostemad (stort set eneste sted jeg efterhånden spiser ostemadder), så sker det af og til, at selv dagens lune ret er vegetarisk. På sådan en dejlig dag fik jeg en kikærteret, som jeg med held har prøvet at kopiere.

Den er yderst simpel, smager guddommeligt og er den rigtig mættende. Opskriften her er til 6 voksne.

500 g. kikærter

2 løg

1½ spsk karry

2 spsk olie

1 ds kokosmælk

2 dl mørke rosiner

salt

 

Kikærterne stilles i blød 6-8 timer og koges derefter 45 min til de er al dente.

Steg løgene bløde i olien, tilsæt karry og steg lidt længere. Hæld en lille sjat vand ved og tilsæt kokosmælken. Blend det hele til en jævn sovs før du rører kikærter og rosiner i. Smag til med salt og server med brød og en grønsagsret/salat.

3 kommentarer to “Kikærter i karry”

  1. emmarasmussen Says:

    Tusinde tak for opskriften! Jeg har lige lavet ‘kikærter i karry’ og det var let og hurtigt at lave… Jeg var lidt nervøs for smagen, da jeg ikke er særlig god i et køkken, men det smager virkelig godt! Jeg tænker at det er en god ret, til når jeg en dag får lyst til boller/kylling i karry… Jeg er lige startet med vegansk kost🙂

  2. emmarasmussen Says:

    Tusinde tak for opskriften!🙂
    ‘Kikærter i karry’ smager så godt, at jeg kom til at spise for meget🙂
    Rigtig let og hurtigt, når man har kikærter færdige i fryseren.

  3. emmarasmussen Says:

    Tak for denne opskrift, jeg har lavet den utallige gange… Virkelig god… Men jeg kunne godt tænke mig at reducere de mættede fedtsyrer, som desværre er højt i kokos. Kan man erstatte kokosmælken med noget andet vegansk?
    Kh. Emma

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: