Vegetarkogebøgernes dronning

Det er fortvivlende sjældent, at der udkommer vegetariske kogebøger i Danmark. Når der endelig gør, er de ofte af den hjemmetrykte, billedløse type, fordi de store forlag åbenbart ikke tør satse på det grønne segment. Dog findes der en enkelt undtagelse, de smukke gennembearbejdede kogebøger, hvor hver en opskrift bliver en succes. Og så står der næsten altid Kirsten Skaarup på. Lad mig benytte lejligheden til at skamrose denne supervegetar, der har gjort overgangen til vegetarmaden til en smagsmæssig fest for mig og mange andre.

Stor var min begejstring derfor, da rygtet om en ny kogebog begyndte at svirre. Med forventningens røde kinder, cyklede jeg igår ud i regnen, for endelig at hjemskaffe mit helt eget eksemplar. Jeg er ikke skuffet.

Kogebogen er lanceret som en miljøkogebog, dvs at der er lagt vægt på de miljømæssige fordele ved vegetarisk mad. Det tror jeg er rigtig smart, fordi dette kan appelere til mange kødspisere, der ellers vil afvise vegetarmad som en uvedkommende dille. Men i virkeligheden er jeg mere interesseret i det, som Kirsten Skaarup laver bedre end de fleste: Maden

Jeg har endnu ikke afprøvet vidunderet, da jeg i aftes havde travlt med at lave denne lækre suppe, men til gengæld har jeg spist den med øjnene, og det er i sig selv nok til at få mundvandet til at løbe. Her er afsnit til enhver tid på dagen, og enhver lejlighed, hvert af dem fyldt med utallige variationer over gamle og nye klassikere, fra deller og patéer til sushi og tapas. Som så ofte i Skaarups bøger, er siderne gavmildt proppet med rigtig mange opskrifter (350 ialt), men denne gang er billederne som noget nyt blevet en vigtig del af bogen med deres sensuelle sirenesang, der kan måle sig med de mest proffesionelle. Og det er jo i virkeligheden lige så meget øjnene vi spiser med.

Bogen har sin egen lækre hjemmeside, hvor du kan læse om forfatteren, få eksempler på opskrifter m.m.

En kommentar to “Vegetarkogebøgernes dronning”

  1. Deborah Says:

    Hej

    Jeg har lige opdaget din blog idag og synes det er fint, du gerne vil reklamerer for bogen. Du kunne nu godt have linket til bogens hjemmesiden, når nu du skriver, at den har en, ligesom du ikke skriver titlen på bogen. Og jovist, det kan jeg sagtens selv finde, men det kunne jo være, du har læsere, der gerne ville have servicen. Jo mere service du yder dine læsere jo bedre efter min mening.

    Det skal for en god orden skyld nævnes, at jeg ikke er vegetar længere, men har været i 9 år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: