Tante Marthas æblekage
Kom indenfor, tør håret, sæt dig i den blødeste stol. Lad frakken dampe på radiatoren, og træk endelig benene op. Hvad her dufter af? Det er selvfølgelig det du trænger allermest til: Nybagt æblekage.
Denne opskrift har cirkuleret i min familie i generationer, altid med stor succes. Jeg husker ikke længere hvem tante Martha er, men på grund af denne kage er jeg lidt stolt af at være i familie med hende. Nu om dage er den selvfølgelig uden smør.
- 1½ dl sukker
- 2 dl mel
- 125 g margarine
- 6 æbler, Skrællet og skåret i tynde både
- evt 50 g smuttede, grofthakkede mandler
Nulr dejes til en grov smuldredej. Læg æblerne i et ildfast fad, drys eventuelle mandler over, og fordel dejen så den dækker. Bag ved 200 grader til den er lysebrun, 30-45 min. Server med soyais eller pisket soya.
