Dhal
Ingredienser:
| 200 g. røde linser | ||
| 12 dl. grøntbouillon | ||
| 5 fed hvidløg | ||
| 1 spsk. stødt spidskommen | ||
| 1 spsk. stødt koriander | ||
| 2 spsk. karry | ||
| 5 mellemstore løg | ||
| 2 laurbærblade | ||
| 2 stænger kanel | ||
| Olie |
Svits de hakkede løg i olien til de er klare. Tilsæt koriander, kommen og karry og lad dem brænde lidt af på panden. Tilsæt presset hvidløg og lad dem varme igennem. De må endelig ikke tage farve. Skyl linserne (eller lad være) og kom dem på panden. Lad det simre et minuts tid. Tilsæt derefter bouillon, laurbær og kanel. Lad simre i 45 min.
8 januar, 2008 kl. 7:34 pm |
Der står tilsæt nelliker, men hvor meget? De indgår ikke i ingredienslisten.
9 januar, 2008 kl. 11:44 am |
Jeg plejer ikke selv at putte nelliker i, det er en fejl i opskriften som jeg straks vil rette.
16 juli, 2008 kl. 6:07 am |
Hejsa,
Jeg overvejer at lave Dahl til min kødspisende familie (er selv veganer), men hvad er godt at servere sammen med? Overvejer brød, yofu og aubergine/champignon klatkager – lyder det ok?
Knus,
Bibbi.
16 juli, 2008 kl. 10:07 am |
Iøvrigt – er det en fejl at der står “spsk” ved krydderierne? (Eller er det bare mig der er for konservativ m.h.t. mængderne…?)
)
24 oktober, 2008 kl. 12:53 pm |
Hej Bibbi
Ja, der skal rigtig mange krydderier i, for at give smag til de neutrale linser. Jeg håber din heldige familie nød maden.
Kh Marianne
28 oktober, 2008 kl. 9:02 pm |
Hej Marianne!
Ja, det var en stor succes!!!
)
-Knus-
11 marts, 2009 kl. 7:56 pm |
kan man bruge grønne linser i stedet for ??
12 marts, 2009 kl. 9:03 pm |
Hej Mette
Grønne linser er min favorit til det meste fordi de ikke koger ud. Men til dahl duer de ikke, fordi den netop skal have en konsistens som grød. Og så giver de røde en flot (gul!) farve.