Om mig

profilbillede.jpgJeg er en glad amatørkok, som de seneste år har slået mig på vegetarisk madlavning, med hovedvægt på det veganske.

Min interesse for madlavning opstod, da min første datter begyndte at indtage fast føde, og jeg indså, at der nu skulle mad på bordet hver eneste dag, de næste mange år, helst både velsmagende og lødig. Her rakte det ikke med de tre retter jeg havde lært at lave før jeg flyttede hjemmefra, og hvorfor så ikke gøre en dyd af nødvendigheden? Jeg besluttede mig for at blive en habil hjemmekok.

Senere har jeg af hensyn til helbredet slået mig på den vegetariske mad, dog med det forbehold, at ingen måtte komme til at savne noget rent smagsmæssigt, en beslutning som krævede at jeg startede forfra med at lære at lave mad, for anden gang på få år. Til min store glæde har jeg efterhånden oparbejdet et godt håndelag og maden smager bare bedre og bedre.

Efter en tid som vegetar opdagede jeg en sidegevinst, som ikke havde været målet i første omgang: min samvittighed var ubemærket gået hen og blevet lettere. Jeg havde faktisk ikke dyrevelfærd i hovedet, da jeg startede på at leve vegetarisk, men en del af min bevidsthed må alligevel have været tynget af min viden om dyrenes liv i landbruget, en del jeg nu kan bruge til sjovere ting.

Jeg er nu blevet så glad for min vegetariske levevis, at jeg føler trang til at dele min begejstring med andre, derfor denne blog.

Venlig hilsen Marianne Bügel Mogensen

11 svar to “Om mig”

  1. Betty siger:

    Hej Marianne

    Det er da en fantastisk idé med sådan en vegetarisk inspirationskilde. Det glæder jeg mig til at følge med i.

    kh
    Betty

  2. Stine siger:

    Hej Marianne,

    Sikke fin din blog er blevet!!!!

    KH
    Stine

  3. Merete Buch Mortensen siger:

    Kære Marianne.
    Tillykke med resultatet. Jeg glæder mig til at kigge nærmere.
    Kan du ikke komme med et forslag til en “julegås”. Sådan en ide mangler jeg til om en uges tid.
    Kh Merete

  4. Marianne Skak Lund siger:

    Kære Dejlige Marianne!

    Først og fremmest vil jeg sige jeg savner dig! og det er dejligt igen at høre fra dig. OG vi må lige snart snakke sammen!! dernæst kan jeg læse mellem linierne at jeres lille nye vidunder vist er en lille PIGE – lige meget hvad TILYYYYYYYYYYYYKKKKKE!!

    Sidst og ikke mindst synes jeg bare du skal møde ude hos os sådan ca. mellem kl. 17-og 17.30 dagligt og præstere din lækre kogekunst – så skal du nok få en masse komplimenter – og vi vil synes det var rigtig dejligt endeligt at få noget sundt og lødig kost. Den færdiglavede rødkål, krænget ud af beauvais glasset bliver nu kedelig efter 3. gang den bliver trukket ud af køleskabet. Anyway – vi må jo huske statistikken – nogle SKAL dø tidligere end andre – ellers går gennemsnittet jo ikke op i den sidste ende.

    Knus, og kærlige tanker – og ikke mindst ønsket om en god jul og et endnu bedre nytår – hvor vi altså må ud og spise igen,
    Hej.

  5. Unna siger:

    Hej Marianne,

    Det ser rigtig godt ud, det her! Helt klart en inspirationskilde (selv for en altædende).

    Unna.

  6. Luna siger:

    Hej Marianne

    Faldt tilfældigt over din blog – skal vist bruge noget tid på at læse alle dine lækre opskrifter igennem. ;)

    Jeg har selv en vegetarisk madblog (m.m) som du meget gerne må kigge forbi.

    http://hijaluna.wordpress.com/

    Mange grønne hilsner fra
    Månebarnet

  7. Per Fogsgaard siger:

    Hejsa Marianne !
    Har lige tilføjet din dejlige blog til mine foretrukne.
    Er du den Marianne fra DVF`s forum/vegetarkontakt ? Eller en anden, god, grøn Marianne ;)

  8. mamogensen siger:

    Hej Per

    Det er mig, der er Marianne. Tusind tak for opmuntringen. Jeg er bange for, at det ikke er en blog, så meget som en hjemmeside forklædt som blog. Jeg bruger den mest som kogebog, og skriver i perioder ikke ret meget her. Måske fordi jeg savner dialogen som man kan finde på et forum.

  9. mamogensen siger:

    Hej Luna – endelig får jeg svaret. Tak for din besked, jeg er også ret vild med din blog, som jeg kendte i forvejen.

  10. Jeanette siger:

    Hej Maianne!

    Jeg er “nybegynder” indenfor den vegetaiske kost. Jeg kunne bare ikke længere have på min samvittighed at sætte tænderne i dyr, som ikke engang havde haft et godt liv. Så tænkte jeg, at jeg på den måde kunne spare et par liv om året samtidig med, at jeg har en bedre samvittighed.

    Problemet var selvfølgelig: hvad skal man finde på?

    Så at finde en side som din, giver god inspiration.
    Tak for det!

    Mvh. Jeanette

    • mamogensen siger:

      Hej Jeanette
      Det er altid dejligt at høre, når der kommer nye til. Jeg har ikke lagt nyt på siden længe (det gik bedre da jeg var på barsel), men bruger den selv som kogebog. Du må endelig sige til hvis du har brug for mere viden. Prøv også de forskellige vegetar-forums på nettet, der kan du få råd og idéer, og måske især følelsen af ikke at være alene. Min favorit er vegetarkontakt.dk

      Kh Marianne

Læg en kommentar