Her er et tidsfordriv, der hurtigt griber om sig: prøv at gå ind på en amerikansk blog, og via blogrolls (listen med links) hoppe fra blog til blog til blog. Man kan godt blive helt rundtosset, det virker som om mængden af vegetariske og endda veganske blogs er uudtømmelig. Og mange af dem er helt utroligt proffesionelle. Et godt startsted er for eksempel denne her:

http://veganyumyum.com/

Ikke bare er ophavskvinden typen, der ligger vågen om natten og udtænker nye måder at tilberede auberginer på, hun kan også fotografere så mundvandet springer fra tilskuerne, og det er måske den største dyd, når det kommer til at blogge om mad. Her er et par eksempler:

Det er virkelig svært at tage billeder af våd mad, som fx æblekage, uden det ser slimet ud, eller at få en brun ret til at fremstå delikat:

Men hvis du synes, at det kunne være sjovt at lære, så er bloggeren her endda gavmild nok til at dele ud af sine tricks:

http://veganyumyum.com/category/photography/

Sejt, ikke?

Andre lækre sider, mest valgt efter æstetiske kriterier:

http://havecakewilltravel.com/

http://blog.fatfreevegan.com/index.html

http://gonnagowalkthedogs.vox.com/

http://vivaciousvegan.blogspot.com/index.html

http://walkingtheveganline.blogspot.com/

http://vegandad.blogspot.com/

Og så videre…..

Jammen det skal det jo bare nogle gange. Og nogle gange gider man bare overhovedet ikke lave mad (det MÅ man godt!)

Så kan man gøre sådan her: Varm et glas dolmio eller anden tomatsovs. Put en pose qournfars i. Lad simre mens du koger en masse spaghetti. Så er der spaghetti bolognaise, og alle er glade (især børnene).

Benyt den sparede tid til at sidde i sofaen med god musik og glemme alt andet.

MM-mmmmmm

Sommer allerede. Det kan godt være det er klimaet der er noget i vejen med, men så længe jeg kan huske har der været en fortryllet uge i april, hvor fugle og blomster tager forskud på alt det, der ellers rigtig skulle komme i maj eller juni.

Hvor er det heldigt, at det altid er netop den uge jeg er i sommerhus. Der er jeg ellers ikke tit. Men i denne uge har vi leget storfamilie med fire generationer og frokost i det fri og total idyl.

Her fik jeg også chancen for at starte mit nye projekt ”lav din egen vegetar” op i hyggelige omgivelser. Jeg skød straks den ene vegetarret efter den anden på bordet, en enkelt gang trængte jeg helt kødet væk, resten af tiden fik jeg i hvert fald skubbet ud i en birolle. Med nyklassikere som ”kikærter i karry”, ”citronbønner” og ”speltsalat med alt godt”. Hvis du ikke har hørt om dem før, så er de så også meget nye klassikere, som jeg opfandt til lejligheden.

Men det var i hvert fald lykken at opdage, at når jeg endelig har fri, når der er andre mennesker til at lege med lillen, så ingen står og klamrer sig til mit ben og skriger MOR med stigende desperation, så er det faktisk madlavningen der kalder. Det er det jeg allermest nyder, når jeg selv skal vælge. Og desværre i en travl hverdag glemmer at nyde, men bare lirer af med venstre hånd, mens alt det jeg tror er vigtigst, tager min opmærksomhed.

Hurra for ferier og det vigtigste i livet.  

Egentlig har jeg nok lænet mig tilbage og pudset min glorie lidt rigeligt: Det er i hvert fald ikke min skyld, hvis regnskoven falder for at give plads til McDonalds kvæg og deres sojafoder eller hvis klimaet koger over i koprut-forstærket drivhuseffekt. Jeg kan også kun have ondt af alle de daglige lidelser dyrene må gennemgå i det industrialle landbrug. Og hvis andre folk vil risikere at dø pinefuldt af livsstilssygdomme, så kan jeg jo næppe forhindre dem.

Jeg er nemlig vegetar, og så kan man jo ikke spise mindre kød, vel?

Men så kom jeg på en ny idé, som måske er krævende, men også skæg: At lave en vegetar selv. Hvis jeg bare kan lokke en anden til at spise vegetarisk mad en gang om dagen, så ryger der jo en bøf mindre ned den dag. Altså skal jeg bare have 7 vegetariske gæster om ugen, vel at mærke folk, som ellers ville have spist kød.

Nu er jeg ikke typen, der ellers inviterer gæster hele tiden. Det kræver en del mere tid og økonomisk overskud, end jeg længe har haft. Så der er altså tale om et stort og ambitiøst projekt fra min side. Men hvad gør man ikke for at redde dyrene og sine medmennesker?

Nå, nu bliver det spændende hvordan det skrider frem, hvis det lykkes bare lidt, får jeg jo bare endnu mere grund til gloriepudsningen.

Jeg synes egentlig, at rødbeder er nogle lidt kedelige grønsager. Til gengæld har de en virkelig flot farve, og med et beslutsomt skub kan man godt bevæge smagen i en spændende retning. Lige nu har jeg hele tiden lyst til at putte ingefær i alting, så det bærer de to opskrifter her præg af.

Rødbedecreme

1 kg rødbeder bages hele med skrald. Hæld lidt vand i bunden så de ikke brænder på. Bages så de  er helt bløde. skindet gnides af når de er kolde.