Proteiner
Når man fortæller folk, at man er vegetar, er det første de spørger om ofte hvordan man så skal få nok proteiner (For slet ikke at tale om de stakkels børn). En farmaceut sagde engang med gravrøst til min mand ”Ved du godt at det er meget svært at få proteiner nok fra grøn kost?” hvorefter han næsten var klar til at tvangsfodre barnet med røde bøffer. Et hurtigt kig i bibliotekets ernæringsafdeling var dog nok til at slå koldt vand i blodet.
Hvorfor er netop proteinmangel blevet en alarmklokke, der automatisk bimler, når folk tænker på vegetarkost? Måske fordi proteiner i mange år blev betragtet som en særlig vigtig årsag til sundhed. Sådan er det langt fra længere, og jeg vil med stor fornøjelse forklare hvorfor.
Animalske proteiner som stammer fra kød, mælk og æg, ligner i høj grad menneskets. Deres proteiner er sammensat af aminosyrer i en dosering, der svarer meget til vores. Derfor er de ofte blevet beskrevet som særligt værdifulde, bedre end proteiner fra planter. Det er klart, at jo mere en organisme ligner menneskets, jo mere vil dens sammensætning ligne vores. Men det er dog noget af en hurtig konklusion at antage, at vi derfor også har bedre af at spise den. Hvis det var sandt ville den bedste menneskelige føde være menneskekød, eller, måske endnu mere grotesk, det bedste koføde være røde bøffer.
Meget tyder på, at mennesket har bedre af at optage proteinernes aminosyrer i ro og mag, efterhånden som de bliver tilgængelige fra en varieret plantekost, og så selv sætte dem sammen til den rette kombination (Colin T. Campbell: The China Study).
Uanset om planteprotein ligefrem er bedre end det fra kød, så er det i alle tilfælde lige så godt. Dette kan ses af, at proteinmangel er ikke eksisterende i Danmark, også blandt vegetarer.
Proteiner skal helst udgøre ca. 10 procent af energiindtaget, men en almindelig vestlig kost tilfører kroppen en del mere. Planter kan sagtens dække dette behov, og derfor er der som vegetar eller veganer absolut ingen grund til at bekymre sig om proteinindtaget.
Motion og proteiner
”det er en myte at sportsudøvere har behov for ekstra tilskud af protein eller aminosyrer, som ikke nemt kan dækkes af den daglige kost.”- citatet stammer fra Fødevarestyrelsen:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Ernaering/Sportsprodukter/Forside.htm
24 april, 2008 kl. 8:52 am |
Hej marianne
Jeg har aldrig kunnet tåle soyabønner, eller linser, men efter jeg begyndte at fermentere dem før tilberedning, har jeg kunnet spise dem i moderat omfang. Hvis jeg ikke fermenterede ville jeg aldrig få så meget som en eneste proteinholdig linse eller bønne. Jeg har ofte truffet andre vegetarer, som har det på samme måde. Derfor har jeg skrevet bogen /en lille opskriftssamling med fermenterede retter, som alle kan tåle-også små børn. jeg har jo set også vestlige børn spise dem i Indien. Jeg er ikke videnskabskvinde, men jeg har stærkt på fornemmelsen, at det, der sker under fermenteringen er, at proteinerne v.hj.a. de mikroorganismer, som findes på overfladen af bønnerne, spalter proteinerme så de kommer til at ligne de animalske/vores egne proteiner i sammensætning, og de kommer derved til at antage en (god?!:)) smag, og bliver lettere at optage for maven. Den første spaltning udvikler en meget ildelugtende gas- jeg forestiller mig det er det, der sker i maven og tarmene, hvis man spiser dem råt: udvikling af en ildelugtende gasart. Kærlig hilsen Birgit